croqui tegning

Menneskekroppens idealproportioner

            Hvis man tegner en cirkel, kan man ud fra det tegne et menneske, hvor centrum af cirklen er menneskets navle. Det samme gælder med en firkant hvor fødderne står på den nederste side af kvadratet og hovedet rammer den modsatte side. I renæssancen var idealet at man skulle se menneskelig, men også guddommelig ud. Hvilket manden på billedet også gør da mennesket ser både menneskeligt ud og guddommeligt.

Vi har begge i makkerparret tegnet tynde mennesker, hvilket er en de af nutidens kropsideal: at være tynd men sund. Vi har begge ikke tegnet et menneske med så mange former men bare tynde. Så vi har begge tegnet et menneske med nutidens kropsideal helt ubevidst. Tegningen der udtrykker realisme synes vi er tegningen til højre hvor proportionerne eller måleforholdene er bedre og dermed mere realistiske

De tre gratier

Vi fik til opgave at tage udgangspunkt i fire forskellige gengivelser af 'De tre Gratier', som var døtre af Zeus og Eurynome. Derudover er de gudinder for skønhed og ynde. Det var de tre gratier som var kropsidealerne i antikken og renæssancen. Vi skulle gengive de fire forskellige motiver som er fra hver deres tidsperiode.  

Man fandt renæssansen sit kropsideal i antikken da man igen gik tilbage og så på antikken. Kropsidealet derfor mimer det klassiske ideal. Ny klassissime 

Denne periode hedder Rokoko hvor kropsidealet er at være lidt rund. Så er man rig og har det godt. 

Gengivelse

I denne øvelse skulle vi gengive et stykke frugt på forskellige måder. Jeg valgte et æble.

Den første gengivelses-strategi er øjet. Her ser man en tegning af æblet som det ser ud, og derfor er realistisk.

Billedet herunder har jeg sat fokus på tanken, da æblet skal forstille ungdommen som lever efter kropsidealet "at være tynd og slank".

 I det sidste billede har jeg sat fokus på følelsen. Følelsen af glæde.

Visualiseringsøvelse: Se og Hør

I denne opgave skulle min makker og jeg male et billede som var del af et meget større billede. Formålet med opgave var, at kunne arbejde med farveteori og akrylmaling. Først arbejdede vi med målestoksforhold for at være sikker på at målene passede med de andre 'brikker'.

Derefter begynde vi at farvelægge billedet med knækkede farver og tydelige penselstrøg, så det nogenlunde passede til det rigtige billede. 

Her er vores endelige resultat:

Farvemosaik

Først fik vi til opgave at lave en collage med farveprikker, hvor vi skulle lave kontrasten lys/mørke.
De lyse farver ligger øverst i farvecirklen, hvor de mørke farver ligger nederst.

På næste collage skulle vi lave en kold/varme-kontrast. De kolde farver ligger til venstre på Ittens farvecirklen og de varme farver ligger på den højre side. 

Her skulle vi arbejde med komplementærkontrast. komplementærkontrast er farver der parvis ligger over for hinanden i farvecirklen. Jeg brugte kommelentærfarverne gul og lilla.

kvalitetsfarver: Rene farver, vores primærfarver, har en stærk kvalitativ værdi i forhold til knækkede farver. De rene farver vil altså stå mere frem i billedet

Her har jeg skulle sætte fokus på kvantitets-kontrast hvor der er brugt mere knækkede farver. 

Herunder har jeg lavet farvemosaik med fire farve, altså fire-klang

Rummet- Perspektivtegning

Der er mange måde at skabe rum i et billede. Rummet inddrager beskueren og man føler sig draget ind i billedet. Rum skabes i et billede ved at eksempelvis gøre nære ting store og fjerne ting små. Overlapning er repoussoir er betegnelser for rumskabende virkemidler.

Vi fik en opgave som lød på, at vi skulle lave en perspektivtegning af skolens gang. Følgende tegning er mit resultat:

Alle de skrå linjer der går fra hvert hjørne og ind til midten er de ortogale linjer. Forsvindings punktet er det punkt i midten hvor linjerne mødes. Det punkt ligger i midten, og derfor kaldes den 'Central-perspektiv'. Alle linjerne i billedet går tilbage til forsvindings punktet, hvilket får billedet til at være mere realistisk. Gennem midten af tegningen har jeg tegnet en horisontlinje. 

Akvaralbillede

Denne gang skulle vi vælge et valgfrit billede af noget natur og male det med akvarelmaling inspireret af det impressionistiske. Det vil sige, at vi skulle male det vi så på billedet, dog uden at gå for meget i detaljer.

Jeg har valgt dette billede:




Da jeg malede prøvede jeg at fokusere på farverne,

Følgende billede er det, som jeg selv har malet:

Her er en skitse jeg lavede inden jeg malede på det hvide akvarelpapir:

Impressionistisk fotografi- Mit landskab

Mit landskab

Denne gang har vi skulle tage nogle fotos inspireret af impressionismen. Et impressionistisk foto er overordnet
set, ét motiv, der gentagende gange under forskellige forhold, bliver fotograferet. I Impressionismen malede kunstnere deres billeder på stedet, efter hvad de kunne se. Og senere kom de så tilbage til det samme sted og malede den samme natur igen, men denne her gang var det anderledes fordi det var et andet tidspunkt. Det har jeg nogle eksempler på her: 

Dette foto nr.1 blev taget d.4. oktober 2015 kl. 09.45 ved en cykelsti. Man kan se at det er meget tåget og utydelig. Billedet er meget gråt i farverne, og himlen er lysegrå.Forgrunden er meget tydeligt på dette billede, mens mellemgrunden er lidt utydelig og baggrunden er helt umulig at se. 

 nr.1

Dette foto nr. 2 blev taget d. 4. oktober 2015 kl. 14.27. Her er der mere sol, og derfor nemmere at se hvad der er på billedet. Nu kan man se både for-mellem og baggrund.  

 nr.2

Dette foto blev taget d. 18. oktober kl. 10.34. Her er himlen meget mørk med mange skyer.  

 nr.3

Dette foto blev taget d. 21. oktober 2015 kl. 07.41. Solen er på vej op, og giver noget farve til billedet

 nr.4

Dette foto blev taget d. 27 oktober 2015 kl. 07. 55. Her kan man se, at solener ved at stå op, og giver et meget skarpt lys. Her er det solen der kommer mest i fokus. Forgrunden er meget mørk, mellemgrunden bliver lyst en smule op og baggrunden kommer meget til syne

 nr.5

Dette sidste billede blev taget den 1-11-2015 kl. 20.15. Det er så mørkt, at man ikke kan se baggrunden eller mellemgrunde. Kun ved hjælp af lyset fra lygtepælen i venstre side, kan man se græsset som er i forgrunden. 

 nr.6 

Skygger og lys

I denne time skulle vi vi tegne et stykke krøllet papir ved hjælp af skyggeteknikkerne.
På denne tegning er der brugt to forskellige slags skygger. Den ene skygge er egen-skygge som papiret selv indeholder. Ligesom man kan se på et ansigt. Der kan man se, at noget af ansigtet er mere mørkt end andre steder.

Den anden skygge hedder slagskyggen som er den skygge, der falder bag motivet alt efter hvordan lyset nu rammer på den.

Her ses min tegning hvorpå jeg har lagt vægt på at få skyggerne med. Jeg valgte at tegne tegningen med en blød blyant som gjorde det nemmere at få skyggerne med. Lyset kom fra siden af, så skyggerne ligger modsat af, hvor lyset kommer fra.

Lys:

I denne time lærte vi om de forskellige lyskilder. For den måde hvorpå ting, planter og mennesker belyses, har indflydelse på, hvordan vi oplever dem. 

Vi fik så til opgave at tegne en tegning af en genstand i et helt mørkt lokale, hvor kun et stearinlys måtte belyse genstanden. Det vil sige, at vi brugte det der kaldes ekstern lyskilde hvilket betyder, at lyset kommer udenfor billedet og derfor ikke kan ses på billedet. Samtidigt er der også spotlyseffekt, altså Clair Obscur. 

Her ses min tegning: 

Statisk & Dynamisk

Statisk- dynamisk

I denne time skulle vi lave et statisk og dynamisk billede. 

Vi har fået af vide, at et statisk billede indholder meget vand og-lodrette linjer. Det skaber ro på billedet og gør det statisk. 

Her prøvede jeg at skabe nogle lodrette streger ved at lave en firkant og nogle ud-klippede streger. Det skaber ro på billedet

 På dette dynamiske billede har jeg lavet nogle diagonale streger med det blå karton. Så er der nogle pæreformede figurer og trekanter der står på spidsen. Det skaber dynamik og uro.